Ved de blå sommeraftener vil jeg gå ind i stier. Tartet af hvede træder over det lille græs Reveur Jeg vil føle friskheden til min fod Jeg vil lade vinden stamme mit hoved blott.
Jeg vil ikke tale, jeg vil ikke tænke noget Min uendelige kærlighed vil stige i min sjæl Og jeg vil gå langt, langt som en boemian Af naturen glad som med en kvinde.