hvis jeg bor igen i dag det er tak til poesi hun er for mig a frigivelse det er min største lidenskab uden hende at lade af damp jeg Jeg ville helt sikkert dræbe dig
når smerter bliver uudholdelige Jeg sætter mig selv ved bordet Jeg skriver alt, hvad der går igennem hovedet hvad enten det er smukt eller dumt jeg lindrer mig Jeg løber af på min side
Jeg må takke den poesi fordi det er hun, der holder mig ind liv så længe levende poesi!
tak ved den første digter hvem på dette lavede har kender mig gnisten fra poesi en lille pusterum en chance for liv.